Krudtuglen flyver i modsætning til andre ugler i alle døgnets timer. Fjerdragten kan være mørk, men er ofte særdeles broget, og skørterne, der flagrer let og løst om fangerne, kan have plisseringer, hvilket giver hele dragten et zigøjneragtigt præg. Fuglen kendes i øvrigt på sine brede vinger og især den letsindige flugt.
Krudtuglen forekommer tilsyneladende kun som hunner og er lidt af en gåde for videnskaben. Forskerne har endnu ikke haft held til at aflure, hvorledes den formerer sig – endsige med hvem, den parrer sig. Al empiri viser dog klart, at den er mindre sky end andre ugler. Kommer man den nær, vil man især hæfte sig ved et gnistrende glimt i øjet. Dens tuden høres ofte og kan skelnes fra andre uglers på et eget både kækt og kælent kald.
Trods den lokkende tone må det indskærpes, at nærkontakt er helt på eget ansvar; krudtuglen har fået sit navn af folkeviddet på grund af en nærmest eksplosiv natur samt en helt uhæmmet og kåd adfærd. Dog, trold kan tæmmes; der findes eksempler på velafrettede krudtugler, som med tid og tålmodighed er blevet næsten tamme og føjelige, om end lovlig rapkæftede. De passer således kun vanskeligt til miljøet i gode og solide borgerhjem.
