En frisk hilsen fra ‘skovens gode humør’, som i stedet for det vanlige tjuk-tjuk pegede benovet ned mod skovbunden og fastslog:
»Se nu bare, anemonerne er begyndt at pible frem. Få og små endnu, javist, men inden længe har de bredt deres bløde tæppe ud, vederkvægende for den ensomme, saligt for de elskende!«
Og så løb den lille fyr fornøjet videre.