Christian Kock, professor i retorik ved KU, har begået en kronik om raseriets retorik, hvor han giver Johanne Schmidt-Nielsen tørt på for vreden og indignationen efter det uventede skatteforlig med VK den 22. juni 2012. Almindeligvis har jeg stor respekt for Christian Kocks analyser af retorikkens virkemidler, men her trækker Kock blandt andet en parallel mellem Bertel Haarders vrede over at misse julegrøden – og JSN’s indignation over, at et tiår med VKO i mangt og meget synes at stå ved magt og uanfægtet blive fortsat under den nuværende regering.
Min egen umiddelbare vurdering var noget anderledes i en status på Facebook: ”Sådan ser en rigtig skattepige ud. Og når hun råber lidt højt, får jeg kun mere respekt for hende; der er alt rigeligt med godtfolk på tinge, som har munden fuld af uld… Eller har fået den lukket!”
Under VKO var det bestandigt den ‘stramme, men fair udlændingepolitik’, der gang på gang fik et tvist. For at redde endnu en finanslov i hus. Lige et nøk mere og så endnu ét. Fokus er under den nuværende regering i højere grad sat på ‘de ydende’ versus ‘de nydende’. Princippet er blot uforandret det samme: at udpege syndebukke for alle rigets fortrædeligheder!
Her overser Kock måske et væsentligt aspekt af, hvor galden flød fra for JSN? Ikke fra en gang risengrød, men fra en stadigt mere skæv kurs, hvor der i uhørt grad lefles for ‘de hårdarbejdende’, som troligt smører deres ‘leverståhej’ hver morgen. Uagtet, at det egentlige problem er en betydelig kø af mennesker, som må tage til takke med at spise nådsensbrød…
Nogle mener så, at den kost er meget for let at fordøje. En opfattelse, der nok trives bedst, når man ikke selv har prøvet at søbe af Fattiggårdens tallerkner. Mens de mange, der forgæves har anglet efter en plads ved ’de ydendes’ mere veldækkede bord, kan finde den både hård at bide og tung at fordøje. Hvorom alt er; næste valg – og det kan se ud til at være nært forestående – vil formentlig vise, om en ellers kompetent Christian Kock alligevel har overset et par vigtige ingredienser i retorikkens varme grød.
