Snart er der gris på gaflen, men først skal vi have lidt krig på kniven. I det til daglig relativt fredelige Danmark kan få emner bedre end satiretegninger bringer gemytterne i kog; endelig er der noget, man kan blive seriøst ophidset over.
For mig at se er der en ganske væsentlig forskel på Muhammedtegningerne og den aktuelle tegning af Inger Støjberg. Første var rettet mod en minoritet, som også dengang bestandig var skydeskive og måtte se sig negativt omtalt i tide og utide. Støjbergtegningen er derimod rettet mod magtens korridorer.
Præcist derfor er den ikke dobbeltmoralsk i forhold til Politikens holdning omkring Muhammedtegningerne.
Brian Esbensen fører derfor både kniv og pen præcist, når han blandt andet anfører:
»Karikaturtegningen og satiren, når den er bedst, skal gå efter magthaverne og afstedkomme skarpe reaktioner fra samme gruppe. Udfra det kriterium må man sige, at Politiken ramte plet med tegningen i går.«
