Hvorfor blev Martin A. Hansen stort set tavs i skønlitterær sammenhæng efter udgivelsen af Agerhønen i 1947? Thorkild Bjørnvigs tese i disputatsen Kains Alter var, at tavsheden skyldtes „den uforsonlige Konflikt mellem Kunst og Kristendom”, mens Ole Wivel i essayet “Omkring Kains Alter” gik i rette med Bjørnvig og pegede på krigen og besættelsestidens erfaringer. Ud fra biografisk materiale, Dagbøgerne og Kætterbreve, samt en analyse af den dystre fortælling “Offer” i Agerhønen, fokuserer jeg her på Wivels vinkel, der synes at have meget for sig.
Læs artiklen som PDF-fil her (åbner i nyt vindue).
– Lille emneopgave i Dansk, 5. semester, februar 2007