Myter om træer

Meget bliver antaget om træer, bliver til overleveret og almen viden – men til tider kan disse gamle ‘sandheder’ ikke stå for et nærmere eftersyn; i det følgende tages en række sådanne ‘myter’ op.

Næring

Myte 1: Træer får den nødvendige næring fra stoffer, der hentes op fra jordbunden sammen med vand.

Det henter nogle vigtige mineraler fra jorden, der indgår som ‘byggestene’ i føden. Mineralerne sendes sammen med optaget vand videre op i kronen, hvorefter løvet ved optagelse af kultveilte fra atmosfæren og udnyttelse af energi fra solen, kan danne sukkerstoffer. Samtidigt udskilles ilt til atmosfæren. Det er sukkerstofferne, der udgør føden. De kan transporteres rundt i grene og stamme og omdannes til nyt ved, nye rødder, nye blade, blomster og frugter. Alt det, træet skal bruge for at vokse og formere sig. Der skal også helst være et overskud, som kan holdes i reserve. Er det ikke muligt, vil træet svækkes, miste evnen til at modstå sygdomsangreb og skader og til sidst heller ikke kunne sætte nyt løv efter vinterens dvale – det dør.

Planters evne til ved sollysets energi at opbygge organiske stoffer og udskille ilt til atmosfæren, er grundlaget for alt dyreliv her på jorden – herunder også menneskeheden. Processen, der gør det muligt, kaldes fotosyntese.

Styning og topkapning

Myte 2: Når et træ bliver for stort, vokser ind i luftledninger eller tager lyset fra terrassen, kan man skære toppen af det. Det virker også foryngende.

Nogle træer kan overleve den medfart. Lind og elm klarer sig som regel godt, birk og bøg dør ofte. Om alle arter kan siges, at de mister deres karakter – og værdighed! Den nye krone, der evt. gendannes, vil være svagt hæftet og grenene vil nemt flække ned. Roden får ikke den næring fra kronen, som den har tilpasset sig – og vil derfor blive svækket. Hele træet bliver ustabilt og et faremoment for omgivelserne. Kan du ikke finde anden løsning for et træ, der er blevet for stort, så fæld det og plant et nyt, der passer til omgivelserne!

Når det kan se ud som om et træ har fået nyt liv efter en styning, skyldes det, at roden er stor og i første omgang kan forsyne en kraftig nyvækst med vand og mineralstoffer.

Især lind ses af og til anvendt i parker og alléer, hvor de fra en tidlig alder og ved anvendelse af en speciel beskæringsteknik holdes i en kunstig og stram form, hvor de aldrig opnår en naturlig størrelse. Det har intet med en styning at gøre og er fuldt forsvarligt, hvis man kan teknikken og får begyndt, mens træerne er unge.

Beskæring

Myte 3: Træer skal beskæres i vinterhalvåret, mens de er i dvale. Arter som birk og løn, der ‘bløder’, skal beskæres inden nytår.

Vinterbeskæring rummer fordele. Det er lettere at overskue kronens opbygning, når den står uden løv. Det kan også være lettere at få øje på døde grene, der skal fjernes, når de ikke er gemt bag bladfloret.

Sommerbeskæring er ukendt af mange; men for træet egentlig det bedste. Med hele produktionsapparatet igang, kan det bedre sætte et forsvar ind, når det såres. Og ved en beskæring såres træet, uanset hvor korrekt den udføres. For den uøvede er det et mere sikkert tidspunkt at konstatere, om en gren eller kvist er død eller døende.

Det bedste tidspunkt for en beskæring kan derfor i nogen grad afhænge af formålet. Et stort træ med en tæt krone, hvor formen skal korrigeres, klares ofte bedst om vinteren. Ellers kan man med fordel udnytte, at træets forsvarsevne er størst om sommeren. Der er kun to korte tidsrum, hvor træerne ubetinget bør have fred. I ugerne omkring løvspring og, mere ukendt, i ugerne omkring løvfald. Her bruger de store ressourcer på at transportere sukkerstoffer rundt i grene og stammer og skal derfor have fred.

At et træ ‘bløder’ efter en beskæring, har normalt ingen betydning. Den saftstrøm, der presses ud gennem såret, består hovedsageligt af vand og kan være med til at holde angreb fra skadelige mikroorganismer i ave.

Sårmaling

Myte 4: Når et træ er blevet beskåret eller på anden måde såret, skal sårfladerne behandles med en sårmaling eller i det mindste et almindeligt træbeskyttelsesmiddel.

Træet kan ikke danne nyt væv som dyr; men søger at indkapsle såret. Hvis det er stærkt og sundt og beskæringen udført rigtigt, vil det selv klare problemet på den bedste måde. At male såret tjener intet formål; men kan hindre træets egne mekanismer i at fungere bedst muligt. Ved sår fra brækkede grene og barkskrab efter slag og stød, kan du hjælpe ved forsigtigt at fjerne flosset bark og ved.

Huller

Myte 5: Hvis et træ har huller med råd, ofte fyldt med vand, skal man dræne hullet ved at bore ind i den nederste del af det og derefter skrabe indtil friskt ved kan ses. Tilsidst forsegles hullet med cement e.l. for at holde vand ude.

Skaden er sket og træet har forsvaret sig efter bedste evne. Ved at skrabe ind til friskt ved, ødelægges træets stærkeste forsvarszone. Vandet er med til holde dets fjender væk – de trives ikke ved meget høj eller lav fugtighed; men har de bedste betingelser, hvis den relative fugtighed ligger mellem 35 og 80%. Lad hullet være og hold træet under observation. Ofte kan det uden risiko stå i mange år med et enkelt eller få huller; men er du i tvivl, bør en fagmand vurdere det. Kan du se frugtlegemer fra svampe nær skaden, er det et signal, der skal tages alvorligt. Stammerevner, der udgår fra eller leder hen mod et hul, er også tegn på, at skaden er blevet for omfattende.