En haveplan med idé og stemning:
Pigen som ligger ved søen
En haveplan
Søen lå der, med en masse solflimmer på overfladen, som om det var det, den skulle bruges til. På den ene side mest skov, en enkelt gul mark. På den anden side huse under træer, hække, græs, langs søen pil og siv. Lun sommervind.
Hun kommer gående på siden med huse og træer med vinden mod sig, på vej hjem fra arbejde, uden særlige tanker, fornemmede blot denne dags stemning som en del af sine bevægelser, en sitren bag øjnene. Hun gik ud på et lille græsklædt næs og satte sig under et piletræ ved vandkanten, trak kjolen op og fangede solen mellem sine lår.
Nåda, snusede piletræet, sikke dejlig du dufter. Hvad forstand har du mon på det, spurgte pigen, hvad ved sådan et gammelt piletræ om pigedufte?
Måske intet, måske lidt, måske meget, sagde piletræet, og lod søens solglitter besjæle sine slanke sitrende blade, jeg kan lugte dig, og du lugter godt, er det ikke nok? I øvrigt er du ikke den første.
Åh, så gammel og erfaren du er, sagde pigen, stået her med fødderne i vand fra for længe før jeg blev født, intet er nyt for dig. Og dog kan jeg fortælle dig, at ingen andre dage er som denne, intet øjeblik er smukkere end netop dette nu, mere kosteligt, du tænker for tungt, gamle træ, du skal passe på, dine tanker ikke blir til surt vand mellem dine tæer.
Et stillestående liv fører mange sære tanker med sig, sagde piletræet, du har ret, det var en dum bemærkning, skal vi ikke hellere være kærester?
Det var du længe om, sagde pigen, og lagde sig i græsset ved søen.
Fra tidsskriftet Landskab, 7-1990
Copyright © Torben Schønherr, landskabsarkitekt