Kategoriarkiv: Vagabonderende tanker

… eller tidens træl?! Hvorom alt er, tiden render man ikke sådan fra, den følger pænt til dørs, hele vejen … gnaver lystigt løs, aldrig træt. Dén er evig ung og munter, hård og sej – men ikke jeg…

En solsort har i nogen tid bevæget sig rundt på græsplænen. Ad snirklede veje, tilrettelagt efter et system, den næppe selv forstår. Eller måske? Hovedet skiftevis højt hævet og helt nede mellem stråene, snart på sned til højre, snart til … Læs resten →