Et litteraturhistorisk perspektiv på perioden 1890-1920 med vægten på en analyse af Herman Bang: Ludvigsbakke (1896). Læsningen er funderet i Bangs egne, teoretiske definitioner med støtte i nyere tids læsninger, overvejende præget af en fænomenologisk tilgang (Hans Hagedorn Thomsen og Jørn Vosmar), suppleret med en eksistentialistisk-psykologisk (Klaus P. Mortensen) og en nykritisk (Johan Fjord Jensen) vinkel.
Læs artiklen som PDF-fil her (åbner i nyt vindue).
– Projektopgave i Dansk, 4. semester, august 2004