En analyse af Karen Blixen: “En Herregaardshistorie”, Sidste Fortællinger (1957), hvor jeg kort kæder til en mulig sammenhæng med “Sorg-Agre”, Vinter-Eventyr (1942), idet jeg finder, at første rummer et svar på den kritik, som mødte sidste fra flere sider. Enkelte andre tekster af Blixen inddrages løbende, men fokus holdes på “En Herregaardshistorie”. Læsningen er overvejende baseret på en fænomenologisk og eksistensfilosofisk tilgang med særlig interesse for tekstens symbolik og mytiske lag.
Læs artiklen som PDF-fil her (åbner i nyt vindue).
– Projektopgave i Dansk, 6. semester, januar 2007