Hvorfor egentlig fotografere? Hvortil alle disse ’frosne glimt’ fra svundne tider?
Grundene kan være mange; for de fleste nok især en hjælp til at genopfriske mennesker, steder og oplevelser af blivende betydning. Men hertil har vi jo ellers erindringens forunderligt levende ‘filmspoler’, som næsten kan være mere livagtige end de faktiske og konkrete begivenheder. Fordi tiden måske har givet disse et korrektiv: længslen efter noget tabt, der ikke er mere…
Og erindringen adskiller sig fra hukommelsen ved at være mere selvstændig: vi kan ikke altid aktivere den, som vi kan med hukommelsen. For mange er det især dufte og lyde, fx musik, der pludseligt og ikke nærmere forklarligt fremkalder erindringsbilleder, som ellers længe har slumret i et dunkelt hjørne af bevidsthedens tusmørke.
Sammenholdt med erindringen er fotoet mere dødt i sin gengivelse af fortidens eskapader, men som det er tilfældet med hukommelsen, kan vi bruge det aktivt: vælge for en stund at bladre i fotoalbummet. Og da kan der ske noget, et lille mirakel, en åbenbaring:
Et fotografi er et stykke frossen tid, som tør op, når man ser på det. Det udløser en dybvandsbombe i erindringens katakomber – pludselig er man tilbage til øjeblikket, hvor det blev taget.
En helt anden og for mange nok så vigtig grund til at fotografere er, at man oplever på en anden måde, når man fx færdes i naturen og gerne vil have nogle gode ’skud’ med hjem. Som når man går på jagt med bøssen over skulderen: sanserne skærpes, opmærksomheden rettes udefter – mod det, der sker omkring en. Et træ, en fugl, en vandpyt er ikke blot tilfældige fænomener, man passerer forbi, men mulige motiver.
Og man begynder måske at søge efter bestemte motiver: særegne landskaber, huse med atmosfære, mennesker i bestemte situationer. Øjet hæfter sig ved detaljer, der uden et kamera i hånden nemt overses: våren, som den kommer til udtryk i træers endnu kun halvt udfoldede løv; kraften i havets bølger, netop som deres vandmasser krummes op i kam – for dernæst at bryde over i sydende skum.
Fotografen i én er født! Og da kan det hurtigt blive til en hunger efter at fange motiver i det helt rigtige øjeblik. En hunger, der gør fingeren meget for hurtig på udløseren; det bliver nemt til mange fotos, og det koster at knipse løs…
Rettere, sådan var det gennem mange år! En gammel interesse har fået en renæssance, efterhånden som digitalkameraet har nået en absolut brugbar kvalitet, så livets kulørte sider skal vel ikke forbigås?
Ikke for sarte sjæle; nu er du advaret – og finder mit fotoalbum her (åbner i nyt vindue).