Er det i dagens Danmark ulovligt at hjælpe mennesker i nød? Endog, hvor der er rimelig grund til at mene, det kan dreje sig om liv og død!
Et spørgsmål så absurd, at det synes at høre hjemme i lande med despotiske regimer af værste karat; ikke et, der med føje kan rejses i den demokratiske retsstat, Danmark gerne vil advokere for og posere som. Overskrifter i medierne tyder ikke des mindre på, at det er et sørgelig aktuelt spørgsmål.
Dagbladet B.T. afslører, at Per Ramsdal, sognepræst ved Brorsons Kirke, »er dybt involveret i at hjælpe irakiske flygtninge under jorden. Dermed overtræder han klart loven og risikerer bøde og i værste fald fængselsstraf.« (B.T. 4.9.2009)
Artiklen er da også meget sigende placeret under krimi-stoffet; en modig journalist har udfordret skæbnen og knappet skjorten op, så hårene på brystet kan ses – mens han skaber sin historie:
»Under dække af at ville huse ulovlige flygtninge har B.T. ringet til Per Ramsdal og tilbudt at lægge hus til. Under samtalen fremgår det klart, at Per Ramsdal er stærkt involveret i at skabe kontakt mellem flygtningene og flygtningevenner, der er villige til at bryde loven ved at give dem illegalt husly.«
Reaktionen komme naturligvis prompte fra DF, hvor Peter Skaarup i et interview bramfrit – måske også en anelse salvelsesfuldt – konstaterer: ’Puha, taget med bukserne nede’, og fortsætter: ’Det må man sige. Det står jo krystalklart i loven, at det at hjælpe flygtninge med at holde sig skjult for myndighederne, det er ulovligt.« (citeret efter B.T.’s interview) Og Skaarup lægger straks og ufortrødent op til, at Per Ramsdal »bør fyres og straffes med fængsel«, mindre kan ikke gøre det.
Lige de reaktioner og den besindelse, landet har brug for i dagene efter, at en usalig blanding af magtbegær, menneskeforagt, smålighed og paragrafrytteri satte en lille skare hårdtprøvede irakere på et fly til Bagdad. Enorme ressourcer er blevet sat ind på at gennemtrumfe denne deportation, som man kunne have afværget ved at give humanitær opholdstilladelse.
Men nej, ingen i vOk-konsortiet har i denne ulykkelige sag villet give sig en tøddel, så hellere blive indklaget for FN’s Komite mod Tortur – som bøddel! Foruden et utal af forklaringsproblemer, såsom at Rønn nægter at modtage underskrifter, at Politiets videoforklaring holder ikke, at Udviste irakere havde gode job på hånden – og en lederskribent, der nu retorisk må spørge integrationsministeren direkte til grundlaget for at hævde det retsstridige i at hjælpe mennesker i nød med modspørgsmålet: Er Birthe Rønn kriminel?
Et seriøst og gangbart svar udbedes! Som uddannet jurist burde Rønn kunne levere det, men tør man håbe overhovedet at få et? Tavshed synes at være Rønns foretrukne kommentar …
Indtil videre er Per Ramsdal nu ’sendt på ferie’, skammelig snydt for en ellers velfortjent ros. Med loven i hånd kan man muligvis siden sætte ham i fængsel, og det vil da ikke blive første gang i historien, at det officielle Danmark kommer i stor gæld til de få, der udviser mod og mandshjerte – mens tid er.
Modstandsbevægelsen og de, der ’blot’ skjulte jøder under besættelsen, var ligeledes illegale fra først til sidst, satte sig op mod den lovligt valgte regering og lod sig ikke knægte hverken af den eller af en overmægtig besættelsesmagt.
Må den tid snart komme, hvor det danske folk støtter op om sådanne mennesker – også inden kampen er omme, historien skrevet, og bagklogskaben bader alt i sit klare, men sendrægtige lys.
Glædeligvis tyder meget på, at efterhånden rigtigt mange bliver stedse mere betænkelige ved det rigide menneskesyn, som alt for længe har udmøntet sig i mantraet om en ’fast og fair’ flygtningepolitik. Fast, jo tak! Men siden vOk tog over, har elementet fair ikke slået mange spring i manegen …