En tillidskrise

Det er trist at læse om det uvejr, der har ramt Annegrethe Felter Rasmussen, men godt at se, hvordan Lars Werge og talrige kollegaer støtter op om AG i en møgsag, der kan være svær at vurdere for de fleste.

Ingen tvivl om, at medierne – og dermed redaktørerne – er under hårdt pres for at fastholde en troværdig profil og en (tro)fast læserskare i nyhedsflowets linde og oftest stride strøm. Det afspejles så også i ansættelsesvilkårene, hvor de faste stillinger som skrivende journalist i stadigt højere grad bliver til korte kontrakter, hvis ikke løse enkeltopgaver, som freelancere må kappes om.

Deri en frihed, som ikke skal undervurderes, men også en stor usikkerhed og fravær af de goder og ordninger, som lønmodtagere ellers kan regne som selvfølgelige.

Arbejdsforhold, hvor tillid og troværdighed nemt kommer på en alvorlig prøve. Især, hvis de ikke flyder begge veje.

Udgivet i Medier, Samfund | Kommentarer lukket til En tillidskrise

Erfaring

Erfaring

Når man er ung, lærer man sig mange kneb.
Senere i livet finder man sig ofte mest i bekneb.

Udgivet i Begreber, Filosofiske smuler | Kommentarer lukket til Erfaring

Satirens retning

Inger StøjbergSnart er der gris på gaflen, men først skal vi have lidt krig på kniven. I det til daglig relativt fredelige Danmark kan få emner bedre end satiretegninger bringer gemytterne i kog; endelig er der noget, man kan blive seriøst ophidset over.

For mig at se er der en ganske væsentlig forskel på Muhammedtegningerne og den aktuelle tegning af Inger Støjberg. Første var rettet mod en minoritet, som også dengang bestandig var skydeskive og måtte se sig negativt omtalt i tide og utide. Støjbergtegningen er derimod rettet mod magtens korridorer.

Præcist derfor er den ikke dobbeltmoralsk i forhold til Politikens holdning omkring Muhammedtegningerne.

Brian Esbensen fører derfor både kniv og pen præcist, når han blandt andet anfører:

»Karikaturtegningen og satiren, når den er bedst, skal gå efter magthaverne og afstedkomme skarpe reaktioner fra samme gruppe. Udfra det kriterium må man sige, at Politiken ramte plet med tegningen i går.«

Udgivet i Kunst, Medier, Politik, Pyskologi, Samfund, Vagabonderende tanker | Kommentarer lukket til Satirens retning

Et lønligt håb

Inger Støjberg besøger Thy

Inger Støjbergs stramninger kommer så hurtigt, at de burde have kvalt hinanden i fødslen, men ak nej! Stolt som en pave luner fruen hænderne i lommen, mens andre må skutte sig i vinterkolde telte.

Alle internationale konventioner og fredsbestræbelser siden 2. Verdenskrig – ad Hekkenfeldt til med hele molevitten! Mere end et halvt århundredes seje kamp for ‘aldrig igen’ indstilles, alle håb og drømme om sameksistens i fred og fordragelighed slukkes – stivnet i et flabet smil!

Haves: interneringskoordinator
Ønskes: integrationsminister

‪#‎landetderburderødmeafskam‬ ‪#‎ikkeimitnavn‬ ‪#‎dkpol‬

Udgivet i Medier, Politik, Pyskologi, Samfund, Vagabonderende tanker | Kommentarer lukket til Et lønligt håb

Efterårsjævndøgn

FusssingøEfterårsjævndøgn. Det går mod frosne dage og nøgne træer. Men først får vi de glødende og ulmende høstfarver. En smuk tid. Måske den tid, jeg holder allermest af, når det kommer til stykket.

Mildt Efteraar

I Fjor ved denne Tid jog Blæst og Regn
om Hæk og Hegn
og buldred mod mit Vindves kolde Ruder, –
i Aar er Døgn paa Døgn som stille Børn,
der hører Eventyr om Skovens Bjørn
og artigt hverken fniser eller tuder.

Hver Dag har Sol, hver Nat har stille Frost,
og Gaardens Post
har for sin Fod et Lag af visne Blade!
Men hvert et Blad, som falder, falder tyst,
og i min Have bli’r der stille lyst,
og Spurv og Mejse kvidrer sommerglade,

— som var det hele Efteraar et Gry,
en Dag paany,
en Dæmring mod en Dag, der stor og stille
gaar frem mod Jordens trætte Sommersind
og varsler Fred og kølig Lindring ind
for den, der drak sig hed ved Livets Kilde.

– Viggo Stuckenberg (1863-1905)

Udgivet i Foto, Litteratur, Natur, Vagabonderende tanker | Kommentarer lukket til Efterårsjævndøgn

En bemærkning til Fort Europa

Da jeg var ung og kæk, var der prestige i at være pigtrådsmusiker.
I dag ser det ud til, at man bør satse på en fremtid som pigtrådsfabrikant.

– Ak, hvor forandret.

Udgivet i Begreber, Politik, Samfund, Vagabonderende tanker | Kommentarer lukket til En bemærkning til Fort Europa

Den slagne vej …

EnsrettetMan kan søge livets grundvilkår udlagt og fortolket i digre romaner, finurlige noveller og pulserende rim og rytmer. Man kan også nøje sig med et par vejskiltes hurtige overblik …

Udgivet i Litteratur, Pyskologi, Vagabonderende tanker | Kommentarer lukket til Den slagne vej …

Ugleset

UglesetRask man iler
med sit lille flygtige nu.
På tyste vinger glider
et følge af isnende gru:
Ugleset
er man ilde stedt …

Udgivet i Begreber, Dyr, Filosofiske smuler, Natur, Pyskologi, Vagabonderende tanker | Kommentarer lukket til Ugleset

Mundheld

Fjordterne“En sild i gabet er bedre end ti i havet”
Også fjordterner har deres mundheld …

Udgivet i Begreber, Dyr, Foto, Natur, Vagabonderende tanker | Kommentarer lukket til Mundheld

Ved stranden

Der gik en mand nede i strandkanten og skubbede iltert alle bølger tilbage i havet.
– Hvorfor gør du det? spurgte en forbipasserende nysgerrigt.
– Jeg vil ikke ha’ dem her, de kommer fra fremmede kyster, svarede den iltre.
– Åh, sagde den nysgerrige eftertænksomt. Og tilføjede så: Men du skulle nu få en snak med Afrodite om dit forehavende. Hun blev født i havet og bragte kærlighed, skønhed og frugtbarhed til mennesket. Det ville ikke være godt, om hun tog sine gaver tilbage og forsvandt i havet med et surt klask med halen.

Udgivet i Politik, Samfund, Vagabonderende tanker | Kommentarer lukket til Ved stranden