Vincent van Gogh (30. marts 1853 – 29. juli 1890), olie på lærred, 45 x 37,5 cm, skabt i Paris 1886, i dag på Van Gogh Museum i Amsterdam.
»Ud fra van Goghs maleri er vi ikke engang i stand til at fastslå, hvor disse sko står. Der er intet omkring dette par bondesko, som de kunne tænkes at høre til eller hjemme i, kun et ubestemt rum. Der sidder ikke engang jordklumper fra ageren eller fra markvejen på dem, noget der i det mindste kunne henvise til deres anvendelse. Et par bondesko og intet mere. Og dog:
Ud af den dunkle åbning i skotøjets udtrådte indre stirrer arbejdsskridtenes møjsommelighed. I skotøjets grove og robuste tyngde er ophobet udholdenheden fra den langsomme gang gennem de vidstrakte og altid samme furer på ageren, hvorover en ublid vind blæser. På læderet ligger jordens fugtighed og fedme. Under sålerne glider markvejens ensomhed forbi, mens aftenen falder på. I skotøjet genlyder jordens tavse tilråb, dens stilfærdige skænken af modnende korn og dens uforklarlige vægring mod at yde noget på vintermarkens øde brak. Gennem dette tøj drager den klageløse ængstelse for brødets sikkerhed, den ordløse glæde over, at nøden atter er overstået, en bæven ved den forestående fødsel og en skælven for dødens allestedsnærværende trussel. Dette tøj tilhører jorden, og det er bevaret i bondekonens verden.«
– Martin Heidegger i Kunstværkets oprindelse, 1935
